Regler

themed image
 
   

 


 

Undervandsrugby regler





Dommerne...

Tilmelder et hold sig til en division (4., 3., 2.,1. eller elitedivision), skal holdes også stille dommere til nogle af turneringens øvrige kampe. Dommertrioen i uv-rugby udgør én landdommer og to vanddommere. Landdommeren holder bl.a. øje med tiden og udskiftningerne, mens vanddommerne følger kampen under vandet. Landdommeren er øverste myndighed. Landdommerens signaler kommer fra et horn eller en fløjte samt tegn med arme og hænder. Vanddommerne signalerer med jernstænger eller horn, ud over arme og hænder.

Fribold...

Der dømmes for fribold i følgende situationer:

  • Fastholdelse af spiller der ikke længere har bolden.
  • Skubbe eller trække målet væk.
  • Føre eller kaste bolden over vandet.
  • Føre bolden uden for banen.
  • Angreb på udstyr.

  • Ved friboldssituationer opstår der næsten altid kaos. Det er derfor en fordel at have helt klare retningslinier for, hvad de enkelte spilleres roller er ved friboldssituationer. Dette bør indøves grundigt.
    Når der signaleres for fribold, smides bolden på bunden. Venstre back - og kun venstre back - for det respektive hold dykker ned efter den. Midtermanden og venstre back lægger sig over for hinanden, således at midtermanden har ryggen vendt imod modstandernes målkurv. Højre back og venstre wing dykker ned og ligger højst 1,5 meter fra situationen. Det er afgørende, at de er spilbare og undgår opdækning.

    Når dommerens signal lyder kan ske ét af tre forløb:

  • Venstre back afleverer til midtermand, der afleverer ned til højre back, højre wing eller venstre wing.
  • Venstre back afleverer til midtermand, der straks afleverer tilbage igen til venstre back, som så afleverer ned til højre back, højre wing eller venstre wing.
  • Venstre back afleverer straks ned til højre back, højre wing eller venstre wing.


  • Udvisning...


    Til kampe bliver spillere udvist ved følgende ulovligheder:

  • Angreb på modstanderes udstyr eller tøj.
  • Spark eller slag.
  • Halsgreb.
  • Fortsat kamp med en spiller, der ikke længere har bolden (eftertackling).
  • Fortsat spil efter mål eller straffe uden først at have rørt ved bassinkanten.
  • Voldsomt spil.
  • Udskiftningsfejl (for mange spillere i vandet).

  • Normalt er udvisningstiden 2 minutter. Når holdet pga. udvisninger bliver i undertal, er grundreglen, at der satses på et fuldt forsvar og et amputeret angreb. Det vil sige, udvises en forsvarsspiller, tages højre wing op af vandet, og en back fra udskiftningsbænken hopper i, så der er to backer i vandet igen. Mens udvisningen varer, rokerer de tre backer, der er tilbage i spillet. Hvis en angrebsspiller udvises, sker der ingen omrokeringer.

    Straffe...


    Der dømmes straffe ved følgende situationer:

  • Målmanden kiler i målet, når modstanderne har en oplagt målchance.
  • Ulovligt spil, som forhindrer en angriber i at udnytte en oplagt målchance.

  • Ved straffe skal alle spillere fra begge hold ud fra banen. Målmanden ligger alene med den modstander, der skal tage straffet. Når der er signaleret, har modstanderen 45 sekunder til at score i. Målmanden må kæmpe om bolden inden for en radius af 2 meter fra målet. Får målmanden fat i bolden, skal bolden bringes op til overfladen, så overfladedommeren kan se den. Sker det, afblæses straffet.

    Dommerbold...


    Ved dommerbold får overfladedommeren bolden og kaster den ud i bassinet. Det sker hvis:

  • Bolden låses i infight for længe.
  • Infighten kommer ud af banen.
  • Skylden for ulovligheder ikke kan placeres.


  •