Speedbåds kørekort

themed image
 
   

 


 

Speedbåds kørekort




Tilmelding til speed@skivedyk.dk
Skriv navn, adresse, telefonnummer, fødselsdag. Så kontakter vi dig hurtigst muligt.
Eventuelle spørgsmål, dog ikke tilmelding, til Mick Hellegaard 2566 0045

Se planlagte kurser på klubbens kalender


Skivedyk afholder løbende kursus til speedbådskørekort for klubbens medlemmer, samt andre interesserede. Du kan selv medbringe egen båd, eller du kan benytte klubbens båd til øvelse og prøveaflæggelse. Kurset afholdes i klubbens lokaler samt ved Skive havn.

  • Pris inkl. certifikatudstedelse, kaffe, frokost mm.: kr. 1.600,-. Depositum 600,-
  • Pris for klubbens aktive medlemmer: kr. 500,-.


  • Hvornår er speedbådskørekort påkrævet?

    Fra d. 1 juni 1999 blev det obligatorisk med speedbådsførerbevis for alle der sejler hurtiggående, planende både. Og fra d. 1 juni 2002 skal alle have aflagt prøven og erhvervet kortet, selv de personer der har sejlet i mange år. Personer der i forvejen har duelighedsbevis eller højere eksaminer er dog undtaget.

    Man kan sejle en hurtiggående båd fra man er fyldt 16 år, og kan på dette tidspunkt også erhverve sit speedbådsbevis ved at opfylde de krav der stilles. Kravene kan man læse mere om på soefartsstyrelsen.dk.

    Kravene går i korte træk ud på at have et vidst kendskab til – Søvejsregler – Navigation – Fartøjskendskab – Styring og manøvrering af mindre fartøj – Forebyggelse og bekæmpelse af brand – Søsikkerhed – Beskyttelse af havmiljøet – Fritidsfartøjers maskineri.

    Hvor går grænsen mellem en langsom og en hurtiggående båd, hvornår skal man tage et speedbådsbevis?

    Det skal man efter følgende regel:

    Bådens længde i meter ganget med sig selv + 3 giver grænsen i kW. Dividerer man med 0.74 får man grænsen i Hk. F.eks. 5 x 5 + 3 = 28kW : med 0.74 = 37.83Hk. Altså med en 5meter lang båd skal man have certifikat, hvis motoren er over 38Hk.